Der var spænding til det sidste, da der blev kæmpet om det jyske mesterskab i volleyball ved grandprixstævnet i Fredriks. Skjerns KFUM volleys DU-15 har sæsonen igennem kæmpet hårdt med Lyseng IF om at kunne bryste sig af titlen som Jyske mestre. Før det sidst stævne var Lyseng i front, men en sejr til Skjern ved det sidste stævne, ville bringe dem øverst på skamlen på reglen om dobbelt point ved finalestævnet. På forhånd så det ud til at være en meget svær opgave, da Lyseng pt. er formstærke og for 2 uger siden slog Skjern overbevisende. Det skulle dog vise sig, at det var Skjern, der bedst kunne holde nerverne under kontrol nu hvor det virkelig gjaldt. Sejren på 3-1 i sæt så i flere omgange ud til at være i fare, men når sættene skulle afgøres, hev Skjern lidt ekstra op af posen. Specielt i 4. sæt så det meget sort ud. Alle regnede med at Lyseng ville komme tilbage i kampen, da de var i front med 21-15 og sættet syntes afgjort, men Anette Villadsen ville det anderledes. Selvom hun var banens mindste, holdt hun sig ikke tilbage og bragede i bogstavelig forstand 6 serve af sted, som Lysengs ellers gode modtagning ikke var i nærheden af at få kontrol over. Sættet var igen åben og Sara Birkmose kunne lukke sættet 22-25.
Nu ser spillere og træner frem til DM, som skal afvikles i Lyngby først i maj. Det bliver en stor oplevelse, men der venter nogle rigtig dygtige modstandere fra Fyn og Sjælland, så der skal trænes hårdt de næste uger.