Bestyrelsens side

Indhold

Om bestyrelsen

Vision

Strategi for hjælpetrænere

Historie

Et godt idrætsmiljø

Købstadsløbet

Regler for kørselsafregning

Om bestyrelsen

Volleyball er en gren af Skjern KFUM , der har det overordnede ansvar for klubben. Klubbens bestyrelse skal varetage de almindelige interesser i foreningens regi, og aflægge regnskab overfor foreningen.

Bestyrelsen består i øjeblikket af:

Anders Kure   Herre  75 26 00 01  
Henriette   Mix 97 35 11 42  
Jeppe Winther Nielsen   Herre 97 35 26 26  

 

Det er vigtigt, at alle hold er repræsenteret i bestyrelsen, da oplysninger m.v. kommer nemmere ud til medlemmerne.

Referater fra bestyrelsesmøderne

19/8-2009

3/2-2009

26/11-2008

2/9-2008

2/6-2008

26/2-2008

21/8-2007

10/5-2007
 

Tilbage til menuen for bestyrelsens side

Vision

Skjern Volley er attraktiv for alle

 

Strategi for hjælpetrænere

 

Formålet med at have hjælpetrænere er at sikre fremtidigt rekrutteringsgrundlag til trænerposterne

 

 

Tilbage til menuen for bestyrelsens side

 

Historie

SKJERN KFUM VOLLEY

Historisk  Tilbageblik

Gennem tiderne er utallige volleyballklubber startet op af folkeskolelærere, der gennem deres uddannelse havde kendskab til dette spændende boldspil.

Her i Skjern er historien dog lidt anderledes. Her kom starten til en volleyballafdeling fra en anden kant, nemlig fra håndboldafdelingens herrespillere (heriblandt den legendariske lærer NK).

De fik i 1968/69 den idé, at hygge sig lidt med en gang volleyball. Det foregik fredag aften i drengenes gymnastiksal på Kirkeskolen. Det var under primitive former med et net uden stålwirekant og kun én bold til 6-8 spillere. Spilsystemer var dengang ikke så kendte, så der blev spillet ”betonvolley”.

Allerede året efter deltog et herrehold i en lille lokal træningsturnering under KFUM Skjernkredsen, hvor der var deltagelse af naboforeningerne Sædding/Astrup, Videbæk/Fiskbæk, Tarm/Lønborg og Ørnhøj.

I 71/72 kom der også damevolley på programmet - hovedleverandør var igen håndboldafdelingen.

Kredsturneringen udviklede sig i de følgende år til, foruden dame- og herrehold, at omhandle hold i pige- og drengerækker og herreungdom. Klubben var gennem 3-4 sæsoner repræsenteret med indtil flere hold i hver række og vandt flere kredsmesterskaber.

I Påsken 1972 deltog to af klubbens trænere for første gang i Forbundets instruktøruddannelse. Siden hen har en stor del af klubbens trænere deltaget i kurser og træneruddannelser både under KFUM og DVBF.

De første mange år foregik træningen i Kirkeskolens to gymnastiksale, hvilket naturligvis ikke var de bedste forhold. Således var der i sæsonen 74/75 op til 18-20 drengespillere til træning – det var til tider lidt trangt. Sidenhen har klubben haft træningstimer i Borris Hallen, Skjern Hallen og på Amagerskolen.

Klubben var for første gang med til KFUM’s Forbundsmesterskaber i 1974. Det foregik i Kolding, hvor både dame- og herreholdet deltog. Herrerne stillede op i B-rækken og blev forbundsmestre.

Allerede året efter deltog klubben med et drengehold ved Forbundsmesterskaberne i Århus.

I sæsonen 74/75 blev der meldt et herrehold til i Herre-B i VVBK’s (Vestjysk Volleball Kreds) turnering. Holdet vandt rækken og rykkede op i Herre-A. To år senere rykkede herrerne op i Jyllandsserien.

Et damehold blev i 75/76 tilmeldt turneringen i VVBK og igennem mange år har holdet præget jyllandsserien.

I nogle år var klubben godt repræsenteret i ungdomsrækkerne, hvor det blev til flere VVBK-mesterskaber og enkelte deltagelser i DT-turneringer. I 82-85 blev det til 3 mesterskaber i dame-junior, et dame-ynglinge mesterskab i 91/92, to drenge mesterskaber i 79-81, 3 herre-junior mesterskaber i 80-83 samt herre-ynglinge mesterskab i 83/84 og 90/91.

Turneringer udenfor landets grænser har klubben deltaget i 2-3 gange. Første gang var i maj 1976, hvor herreholdet sammen med 2-3 hold fra Herning-egnen var i Holland til en udendørs turnering. Kampene blev afviklet på græs - en forløber for det i dag så populære beach-volley.

I begyndelsen af 1990’erne var der en stabilisering især på herresiden. I 1994 rykkede herreholdet således op i 3. division og nåede her en sæson inden de igen måtte tilbage i Jyllandsserien, hvor de stadig spiller.

Trods svingende tilslutning har en fast trup formået at holde damerne i jyllandsserien til den dag i dag. Det hedder nu ikke længere jyllandsserien, men danmarksserien. Danmarksserien er en sammenlægning af 2-3 dårligste i 3. Division og resten fra jyllandsserien, så der er 10 hold. Der er herefter ikke noget der hedder jyllandsserien og 3 division, da resten fra 3. Division rykkede op i 2. Division.

Det hedder således også danmarksserie hos herrerne.

 I dag tæller klubben ca. 80 spillere, fordelt på danmarksserie og serie 1 damehold, danmarksserie + serie 2 herrehold, ungdomshold, kidsspillere og en mix-holds afdeling.

Tilbage til menuen for bestyrelsens side

 

Et godt idrætsmiljø for børn

Klubben certificeret som god idrætsmiljø klub - læs mere

Handlingsplaner for et godt idrætsmiljø

Børnepolitik Organisering
Aktivt forældresamarbejde Den gode voksne
Aktivitetsniveau Det fysiske miljø

 

Skjern KFUM Volleyball certificeret som børnevenlig klub

 

Skjern KFUM Volleyball modtog lørdag 25. maj 2002 certifikat fra Danmarks Idræts Forbund, for deltagelse i projekt ”Et godt idrætsmiljø for børn”. Preben Stavn, Formand for Breddeidrætten i DIF overrakte certifikatet ved Dansk Volleyball Forbunds ungdomskonference i Vejle.

Tonny Kristensen med certifikatet

Certifikatet modtages fordi der i det forgangne år er arbejdet seriøst med børnevolley’en i Skjern volley. Projektet går ud på, at der skal udarbejdes handlingsplaner for 6 hovedområder omkring børnevolley. Der skal således udarbejdes handlingsplaner for politikker omkring børn, f.eks. oprettelse af et børneråd, og hvordan børn ellers skal behandles. Der skal arbejdes med forældresamarbejde og ”den gode voksne”, hvor der bl.a. opstilles krav til trænernes behandling af børnene. Organisering og de fysiske rammer omkring børnevolley skal klarlægges, således at klubben som helhed geares til at have børne- og ungdomshold. Endvidere skal aktivitetsniveauet for børnene klarlægges, hvilke turnering, hvilke arrangementer m.v.

Projektet er kommet i gang, fordi Dansk Volleyball Forbund satser på børnevolley. Det er bl.a. et udslag af forbundets samarbejde med Holland, som er en kæmpenation i volley. Hollænderne har udviklet rotationsvolley for børn i alderen 6-12 år, som har båret så meget frugt, at det er fremtidens start for børn. Det er herved gjort muligt, at starte med børn ned til 5-6 årsalderen, hvor det før i tiden var meget svært for børn, da volley teknisk har været for svært.

Forbundets satsning har betydet, at der f. eks. i Vestjysk Volleyball Kreds har deltaget ca. 50 minihold, hvilket er næsten en fordobling i forhold til sidste år.

 

Handlingsplaner for et godt idrætsmiljø

Børnepolitik

 Træning hvor det ikke kun handler om volleyball

 Udarbejdelse af målsætning sammen med børnene

 Klubbens målsætning:

- positiv medlemsudvikling på ungdomsfronten

 - gode sportslige og sociale oplevelser

  - den sport man husker, er den, hvor man har haft de bedste oplevelser

 - en god holdkultur

 - vi har et lavt kontingent, da det foreløbig ikke er økonomien, der er det vigtigste for klubben, men at der kommer gang i ungdomsvolley'en, således at vi også i fremtiden har seniorhold, da mange søger andre steder hen for at uddanne sig efter endt handelsskole og gymnasie.

 - kontingentet er endvidere sat lavt som et konkurrenceparameter i forhold til andre klubber

 - børnene har en høj prioritet i klubben. Det er børnene der er vores fremtidige grundlag

 - børnenes/forældrenes omkostninger holdes lavt

 - ingen tændte mobiltelefoner

 

Organisering

 - blæksprutte/sekretær for træneren således at børnene får alle oplysninger med hjem til forældre

  - udarbejdelse af stævneplan, indbydelser mv.

 - dagbog i boldkassen, hvor børnene kan skrive deres meninger om træningen, trænerne, fremtidige ønsker til arrangementer

 - trænerne siger tak for i aften.

 - trænerne får spurgt til hver træning, hvordan træningen har været

  - får inddraget børnene i forholdene omkring træningen

 - inddragelse af motoriske øvelser i træningen

  

Aktivt forældresamarbejde

- kørsel til kampe

- kontakt til sponsor omkring frugt til stævner

- "overraskelser til træning" - kage m.v.

- deltagelse i juleafslutning

- deltagelse i turneringsaften med børn og forældre

Møde med forældre omkring forholdene i klubben

- vores ønsker til deres deltagelse i træning og kampe

 

Den gode voksne

- en god omgangstone med børnene, men mål: at træneren også er konsekvent

- trænerne tager sig af alle børnene

- den overordnede træner har de fornødne volleyball kundskaber

- trænerne er ansvarlig

- trænerne er bevidste om sin adfærd på og uden for banen

 

Aktivitetsniveau

- minimum en ugentlig træning - på nuværende tidspunkt onsdag 17-18

- deltagelse i VVBK's miniturnering

- mulighed for deltagelse i Ikast Volley Cup for ungdom

- mulighed for deltagelse i Landsmesterskaber

Øvrige oplevelser:

- en tur i badeland - som opstart - opfyldt i år

- en oplevelsestur f.eks. en hyttetur fredag til lørdag

  - planer om en tur som afslutning på sæsonen

- juleafslutning med forældre

- turnering med deltagelse af forældre eller øvrige medlemmer i klubben

- træningskampe mod f.eks. Ølgod

 

Det fysiske miljø

- anskaffelse af tilstrækkelige antal minibolde

   - er opfyldt

- ens spilledragter

- ærteposer

- anskaffelse af nye ministænger - søgning af 5% puljen

- anskaffelse af andre remedier - andre bolde f.eks.

- en ordentlig omgang blandt minispillerne, ordentligt sprog

  - positiv omgangstone, regler for ophold i hallen

- der er lavet en boldkassen kun til minierne, hvor deres bolde opbevares

  Kassen kan endvidere indeholde andre ting

 

Tilbage til menuen for bestyrelsens side

 

Tilbage til menuen for bestyrelsens side

Skjern Købstadsløb

Skjern Købstadsløb

 

Hvornår:  
Hvor:

Rundt i Skjern Købstad, ad cykelstier, blandt villakvarter, gennem centrum, og med start og opløb på Skjern Stadion

Hvor langt: 7,5 km
Hvem: Alle glade motionister og stavgængere

    

Præmier til største hold, yngste og ældste deltager.

 

Præmier til nr. 1,2 og 3  i grupperne:

Piger til og med 14 år
Drenge til og med 14 år
Damer fra 14 år
Herrer fra 14 år

 

Mail eller ring for brochurer til:

email: HS@Skjernbank.dk

email: Korsholm@intersport.dk

Jan Korsholm fra Korsholm, Skjern, tlf. 96 80 20 20

 

Arrangører:

 

Skjern KFUM og K v/ Skjern Volleyball

A/S Skjern Bank

Intersport Korsholm

Skjern Dagblad

Tilbage til menuen for bestyrelsens side

kørselsafregning

Ulønnede trænere og ledere kan få km-penge for den kørsel, de har ifm. stævner og kampe på udebane samt kurser godkendt af bestyrelsen. Dette er en mulighed for trænerne/lederne, ikke et krav fra myndighedernes side.

Tidligere har vi udbetalt 1,60 kr. per km. Denne sats ændrer vi til 2,00 kr per km af følgende årsager: Overordnet ønsker vi ikke, at frivillige kræfter i foreningen skal opleve at sætte penge til for at udføre frivilligt arbejde, der kommer foreningen og dets medlemmer til gode. Antager vi omkostninger på 1 kr. per kørt km til brændstof samt 1 kr. i afskrivning per kørt km. når vi således frem til 2 kr. per km.

For at kunne modtage km-penge gælder der følgende praksis: Personen udfylder vedhæftede ark, printer det, underskriver det og sender til kasserens bopæl, hvorefter kasseren ved den månedlige opfølgning overfører det skattefri beløb til personens konto. Dette skal personerne gøre månedligt, så vi ikke i slutningen af regnskabsåret får en uventet stor post.

 

Skema til kørselsafregning For at downloade excel arket højreklikkes der på linket og vælges "gem/save destination..."

Tilbage til menuen for bestyrelsens side